Søren Søndergaard giver statsministeren tørt på - in absentia - i Åbenrå på onsdag
På onsdag vil Enhedslistens medlem af Folketinget lægge op til debat om Irakkrigen på et offentligt møde i Åbenrå.
Mødet arrangeres af Enhedslisten i Åbenrå. Det foregår i Nygadehuset, onsdag den 27. august kl. 19.00.
Hvad var alternativet til Irakkrig, lød spørgsmålet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen da han vendte tilbage fra sommerferie og blev mødt af kritiske spørgsmål.
- Jeg har svært ved at forstå, at statsministerens meldinger efter ferien skulle være det bedste han kan præstere. Det var da en tynd kop te. Han taler bevidst uden om alle knasterne og svarer ikke på de spørgsmål, der blev rejst, og så må vi jo stille dem igen, siger Søren Søndergaard.
- Vi vil af med løgn og manipulation i danske udenrigspolitik, og vi vil af med den blinde tro på USA, understreger han.
På mødet i Åbenrå vil Søren Søndergaard give sine svar på disse spørgsmål:
* Gik Danmark i krig på et forkert grundlag?
* Skulle Danmark overhovedet have gået i krig?
* Var det rigtigt at sætte FN ud af spillet?
* Var Saddam Hussein en trussel mod verdensfreden?
* Hvad skal man stille op mod terrorisme?
* Hvornår kan man gå i krig?
* Hvordan sikres en mere retfærdig verdensorden?
Offentlig møde om Irakkrigen onsdag den 27. august kl. 19 i Nygadehuset, Åbenrå.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278