G. W. F. Hegel er en af de betydeligste idealistiske filosoffer i nyere tid, det vil historisk sige efter år 1500. Han får afgørende indflydelse på blandt andet marxismen og eksistentialismen. Hegel kommer til at påvirke eftertiden på flere måder.

Gennem hans abstrakte 'system' påvirker han mange filosoffer i det 19. århundrede, særligt i England og USA. Det samme system frastøder mange andre, der ved at definere sig som mod Hegel også bliver uadskilleligt knyttet til ham, for at bruge en typisk hegelsk formulering. Dette gælder specielt Søren Kierkegaard.
Et særligt kompliceret forhold til Hegel har Karl Marx. På den ene side afviser han Hegels abstrakte og idealistiske tænkning, men på den anden side bliver han varigt påvirket af Hegels metode 'dialektikken' og af Hegels ønske om at nå frem til en helhedsforståelse af tilværelsen.
Marx bliver inspireret af Hegel i sine analyser af de samfundsmæssige modsigelser under kapitalismen. Sammenligningerne mellem Marx og Hegel udviser alligevel store forskelle.
Mens Hegel mener, at modsigelserne ville blive ophævet gennem den fornuftige stat og den filosofiske tænkning, mener Marx, at denne ophævelse kun kan ske gennem en revolution, der afskaffer staten fuldstændig - altså når kommunismen er indført.