13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Urantest er for tøsedrenge

Urantest er for tøsedrenge

Torsdag, 28. august, 2003, 00:00:00

- Vi har testet uranen på kameler i ørkenen. De døde ikke, men blev højst lidt sløje, sagde Bush

I en påstået original videomeddelelse fra præsident Bush i går i Fox-tv, udtalte USA's førstemand, at der ikke er nogle syge soldater på grund af forarmet uran i granater i Irak.
Om debatten om forarmet uran, udtalte førstemanden i videoen.
- Jeg er meget enig med vore venner i Danmark. De er ikke tøsedrenge. I modsætning til kryster-nationer som Norge og Holland vil danskerne ikke bruge dosemeter til at advare mod forarmet uran og kemiske stoffer. Det er mennesker med stil. De ved, at der ikke er noget at komme efter.
- Vi har testet uranen på kameler i ørkenen. De døde ikke, men blev højst lidt sløje, sagde Bush.
Per Nielsen, fra fredsorganisationen Nej Til Krig i Århus, udtaler i den forbindelse.
- Kan vi nu være sikre på, at videoen med Bush overhovedet er ægte? Hvis den er det, er udtalelserne kyniske.
Bush på sin side fortsatte med at beskylde Saddam Hussein og Frankrig for det omfattende strømsvigt i det nordøstlige USA i midten af august.
- Det skal de få betalt, sagde han. I samme åndedrag langede han også ud efter den nye Miss Teen USA, der i sin takketale ønskede sig 'world peace - verdensfred.'
- Det er forræderi mod dit fædreland, dirrede Bush og pegede mod kameraet.
Han opfordrede alle amerikanere til at angive fredsaktivister, negre, latinoer, kommunister, homoseksuelle, muslimer og sprogpædagoger til Forbundpolitiet.
Et kartotek med over 125 millioner sortlistede navne er allerede oprettet i forbindelse med antiterrorloven Patriotic Act, der blev vedtaget efter 11. September 2001.
- De uamerikanske borgere skal ikke have lov at flyve i vores luftrum. Hvis i modtager upatriotiske mails fra dem, lad os det vide, sagde Bush og tilføjede, at ægte amerikanske borgere burde lade være at lytte til dem og deres råberi ved fredsdemonstrationerne.
- Jeg vil citere Arnold Schwarn...?h...we..Snartzneggergger, hell with it, ham der Terminator, der bliver vores nye guvernør i Californien: ja, jeg vil citere for et, for et budskab til alle skurkene i dette land, 'Hasta la Vista, baby.'
Præsidenten kom også ind på Irak.
- Jeg afviser på det kraftigste forlydender om, at vi skulle bruge naphalm i Irak. Det har vi aldrig brugt. Det hedder napalm. Tror i vi er bondeknolde?
Bush afviste, at det er udemokratisk at forhindre irakerne i at demonstrere og forsamle sig, som det er sket på det seneste.
- Når amerikanske liv er på spil, må vi beskytte os, sagde præsidenten. George Bush fortalte derefter kort om sin sommerferie på ranchen i Texas, hvor han gik på jagt næsten hver dag. Efter kaniner.
- Well, nu skød jeg ingen. Men jeg tror, de er der. Jeg ved, de er der. Desuden ved jeg, at vores oplysninger om, at de er der, er korrekte, så det er der ikke så meget at sige til, sluttede præsidenten sin videotale.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder