Septemberforliget, den såkaldte grundlov for det danske arbejdsmarked, underskrives. Der er tale om et kompromis, hvor fagbevægelsen må sluge en del kameler, som siden blandt andet har stækket arbejdernes konfliktvåben - strejken.

Forliget kommer i stand efter en omfattende arbejdskamp, hvor arbejdsgiverne gennem måneder lockouter i alt 30.000 arbejdere i byggefagene og jernindustrien. Septemberforliget indgås mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsens ledere.
Septemberforliget fastslår arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og fastlægger regler for faglige konflikter. Arbejderne får fastslået retten til at organisere sig, men bliver på en lang række punkter bundet på hænder og fødder gennem de fagretslige regler.
Mangen en strejkende arbejder har siden bandet det fagretslige system og dermed Septemberforliget langt væk.