En lang række faglige organisationer og politiske partier står bag markeringen af 30-års dagen for kuppet i Chile
Den 11. september 2003 er det 30 år siden Chile oplevede et militærkup. I kølvandet på kuppet blev tusindvis fængslet og myrdet. Andre blev udvist af landet, som det var tilfældet for nogle af os, der i dag bor i Danmark.
Sådan skriver den chilenske gruppe 'Chile 30', som i anledning af 30-års dagen inviterer til en række arrangementer for at mindes de dramatiske og sørgelige begivenheder.
'Denne dystre dato for os - 11. september - ønsker vi at mindes her i 2003. Vi vil benytte lejligheden til at sige tak til dem, der dengang tog godt imod os. Politiske partier, faglige- og sociale organisationer og enkeltpersoner', skiver Chile 30.
I aften - onsdag den 10. september kl. 19-24 er de arrangement i Medborgerhuset på Blågårds Plads, København N.
Der er udstilling, multimedieshow, tale ved tidligere politisk fange, musik m.m.
I morgen på selv årsdagen - torsdag den 11. september - er der kl. 12.00 nedlæggelse af en krans i Mindelunden, Ryvang.
Kl. 16.30 er der møde på Rådhuspladsen i København:
* Musik ved Azules Encontrados, Rafael, Arne Würgler og Sømænd samt Peter Abrahamsen.
* Taler ved repræsentant for Socialdemokratiet, Holger K. Nielsen fra SF, Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten, Henrik Lippert fra Murersvendenes Fagforening og en repræsentant fra Chile 30.
Kl. 19.00 er der arrangement i Dronningesalen i Den Sorte Diamant:
* Musik ved Pedro Godoy, Hector Molina, Millantu, Sebastian, Pia Raug, Mikkel Friis, Øjvind Ougaard m.fl.
* Taler ved Mogen Lykketoft fra Socialdemokratiet, Villy Søvndal fra SF, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Steen Andersen fra SiD og en repræsentant fra Chile 30.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278