Per Krig Møller er blevet bortført af en ukendt irakisk partisangruppe i Irak.
Gidseltagningen skete i går aftes ved 19-tiden i det sydlige Basra, hvor udenkrigsministeren forsøgte at berolige tusinder af vrede irakere ved en tom vandbrønd.
Han skældte irakerne ud, fordi de brød amerikanernes udgangsforbud og dekret om nul demonstrationer. Han skældte også irakerne ud for at have skudt den danske oversergent, indtil han fik hvisket i øret, at han blev dræbt af et vådeskud.
- Vi lader os alligevel ikke kue. Vi sender straks 200 flere soldater fra Danmark, udtalte Per Krig Møller.
Pludselig faldt ministeren i den omtalte vandbrønd. Vores udsendte pressefotograf var ikke i tvivl, da spørgsmålet meldte sig: skal jeg redde ham, eller tage årets pressefoto. Jette Jacobsen, som vores fotograf hedder, var kun i tvivl om, hvilken type linse, hun skulle bruge?
Da Per Krig var kommet op ved egen hjælp, blev han omsluttet af menneskemængden. Hvad der herefter skete er uklart. Sekunder efter var Per Krig væk.
Mellem Linierne erfarer, at gidseltagerne forlanger 10 millioner dollars. Ellers slipper de ham løs igen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278