Den sorte sydafrikanske nationalist leder, Bantu Stephen Biko, dør af kvæstelser, som aparteidstyrets bødler har givet ham gennem 24 dages tortur. Mordet på Biko gør ham til martyr både i Sydafrika og i udlandet for kampen mod apartheid.

Biko bliver allerede smidt ud af skolen på grund af hans politiske aktivisme, men det lykkes ham at blive optaget på St. Francis College i Natal provinsen.
Han bliver derefter optaget på medicinstudiet på universitetet i Natal, hvor han hurtigt engagerer sig i en moderat multietnisk studenterorganisation, NUSAS.
Biko bryder dog med NUSAS i 1968, hvorefter han sammen med andre sorte opretter landets første studenterorganisation for sorte, SASO. Biko bliver formand.
SASO's formål er at højne de sortes bevidsthed og selvværd, og at 'overvinde de hvides psykologiske undertrykkelse af de sorte'.
I løbet af 1970'erne spredes Black Consciousness Movement (Sort Bevidsthedsbevægelse) fra universiteterne til resten af de sorte miljøer i Sydafrika. Dette medfører, at Bikos og SASO's aktiviteter efterhånden bliver en trussel for apartheid-styret, som i 1973 bandlyser Biko og flere andre ledere.
Biko må i stigende grad operere under jorden, men bliver alligevel anholdt fire gange i de følgende fire år, inden han bliver tortureret ihjel.