15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

28. oktober 1983 - Strejke mod atomvåben

28. oktober 1983 - Strejke mod atomvåben

Tirsdag, 28. oktober, 2003, 00:00:00

LO og FTF gennemfører en fem minutters strejke - fem minutter i tolv - for at markere, at det er sidste udkald for at hindre NATO i at udstationere 572 atommissiler i Europa. Dagen efter går 100-150.000 i demonstrationer over hele landet. I de følgende fem uger bliver der indsamlet 300.000 underskrifter, der bliver overrakt til regeringen umiddelbart før NATO-mødet 8. december

I Folketinget får det alternative flertal vedtaget tre dagsordener, hvoraf den sidste direkte pålægger regeringen at undsige den såkaldte dobbeltbeslutning, udstationeringen af raketterne. Pålægget kommer med i NATO's slutkommuniké.
Det alternative flertal til Schlüter-regeringen skyldes, at Socialdemokratiet og De Radikale for en kortere bemærkning står på linie med fredsbevægelsen. For eksempel åbner Kjeld Olesen i september 1983 fredsbevægelsens landskonference og erklærer, at 'raketopstillingen vil være en historisk bommert'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder