Sømændende i Wilhelshaven i Nordtyskland gør mytteri, besætter flådebasen, kasernen og byen Kiel. Der dannes soldater- og arbejderråd

Revolutionen i 1918 er en følge af det uundgåelige nederlag i Første Verdenskrig, og en udbredt utilfredshed med den sociale, økonomiske og politiske situation i Tyskland, som har ført til omfattende arbejdsnedlæggelser, krigstræthed og pacifisme.
Revolutionen bliver udløst af matrosoprøret i Kiel. I løbet af fem dage bliver der i de fleste store tyske byer - især i Nordtyskland og i Ruhrdistriktet - dannet arbejder- og soldaterråd. Kejseren må trække sig tilbage, og i stedet bliver regeringsansvaret overdraget til socialdemokraterne med Friedrich Ebert i spidsen.
I de fleste råd, også på rådskongressen, er socialdemokraterne i flertal. Den socialdemokratiske ledelse søger et kompromis med kejserrigets bureaukrati, den militære ledelse og storindustriens repræsentanter.
Alliancen mellem socialdemokraterne og det tyske borgerskab betyder, at revolutionen bliver slået ned med hård og brutal hånd.