29 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

31. oktober 1989 - FMLN indleder storoffensiv

31. oktober 1989 - FMLN indleder storoffensiv

Fredag, 31. oktober, 2003, 00:00:00

Modstandsbevægelsen FMLN i El Salvador indleder storoffensiv imod højre-regeringen. Da har borgerkrigen i El Salvador varet i ni år.

Det lykkes FMLN at besætte adskillige kvarterer i hovedstaden. Regeringen svarer igen med voldsomme bombardementer af tætbebyggede områder i hovedstaden.
Seks jesuitter, blandt rektoren for Det mellemamerikanske Universitet, Ignacio Ellacuria, udsættes for tortur og henrettes af svært bevæbnede soldater. Verdenssamfundet, og især den katolske kirke, fordømmer på det kraftigste begivenhederne.
Ifølge oplysninger fra den salvadoranske menneskeskerettighedskomission, CDHES, var det især kvinder der bliver udsat for repressalier fra regimet, navnlig de kvindelige studerende og de fagligt aktive kvinder.
Organisationerne, der forsvarer menneskerettigheder, ledet af mødre, hustruer, døtre og familiemedlemmer til de tusindvis af ofre for overgrebene og den faglige organisation, UNTS, udfordrer hæren og regimet med anklager om de konstante og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder