Lejligheden er ellers meget fugtig. I august måned gik tre ål i min musefælde.
Hvad skal jeg gøre. Jeg har simpelthen ikke råd til at købe den lejlighed, som jeg i øjeblikket lejer. Selvom regeringen gerne vil have, at jeg skal. jeg kan jo ikke betale den. Boligpriserne fortsætter jo deres himmelflugt!
Men vi vil vel også gerne have en bolig i himlen, en skønne dag? Desuden vil jeg aldrig komme til at sælge boligen igen. Der står nemlig en sendemast fra TDC udenfor stuevinduet. I ved dem, der udsender farlige stråler.
Jeg prøvede forleden at klage til boligselskabet, men det må man ikke mere for regeringen. Lejligheden er ellers meget fugtig. I august måned gik tre ål i min musefælde.
Boligselskabet forsøgte at trøste mig med noget nyt tapet. Da de spurgte mig, hvilket mønster, jeg ville have, svarede jeg, at det nok hellere måtte blive noget med siv eller åkander, så fugtige som væggene er. Gulvene er meget skrøbelige. Der er meget lydt. Først troede jeg det var rotter, men så viste det sig, at det var underboen, der gnaskede radiser
Men forbedringer bliver der ikke flere af. Det siger regeringen. Boligselskaberne må selv opkræve mere i husleje af os for at reparere skader.
Nu bliver jeg nødt til at flytte. Så må en eller anden købe lejligheden. surt for ham. For nu smutter jeg ned til dyrehandlen for at købe ni rotter, tolv mus, en pose lopper og en håndfuld kakerlakker. for der stå i kontrakten, at jeg skal efterlade lejligheden i samme stand, som da jeg fik den.
Emma Sørensen, Frederiksværk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278