Oktoberrevolutionen indledes med arbejdernes og den Røde Gardes belejring af Vinterpaladset i Ruslands hovedstad St. Petersborg. Bolsjevikkerne med Lenin i spidsen har dermed begyndt den socialistiske revolution i Rusland
Den provisoriske regering bliver styrtet. Den består af mensjevikker og socialrevolutionære, som danner regering efter februarrevolutionen samme år med den socialrevolutionære Kerenskij som leder.
Bolsjevikkerne tager magten i store dele af landet med stor opbakning af arbejdere, soldater og bønder. Bolsjevikkerne har allerede flertal blandt de politiske partier i Moskva.
Bolsjevikkerne har fået større og større opbakning til deres politik i perioden mellem de to revolutioner. Det skyldes ikke mindst, at de støtter soldaternes krav om at stoppe krigshandlingerne i Første Verdenskrig, arbejdernes fundamentale krav samt de fattige og mellemstore bønders krav om jordreformer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278