Fidel Castro, Che Guevara sejler sammen med flere andre partisaner fra Mexico mod Cuba for at genoptage den væbnede befrielseskamp. Den 26. juli 1953 organiserer Fidel Castro en modstandsgruppe på 135 personer i et angreb på militærbasen Moncada i Santiago i den østlige del af Cuba. Angrebet bliver imidlertid slået tilbage, mange bliver dræbt og de overlevende taget til fange

Retssagen mod bevægelsen giver Castro anledning til at propagandere for revolutionen, og hans berømte forsvarstale 'Historien vil frikende mig' bliver til et politisk program for '26. juli-bevægelsen' (M-26).
Castro får amnesti efter to års fangeskab, rejser til Mexico, og organiserer en ny revolutionær gruppe, der vender tilbage til Cuba med båden 'Granma', og indleder guerillakamp i Sierra Maestrabjergene i den østligste del af landet.
Modstandskampen spreder sig over hele landet, og i løbet af 1958 vinder guerillaen en række afgørende militære sejre over de ellers overlegne Batista-styrker.
Batista bliver tvunget til at flygte fra landet nytårsnat 1958-59, samtidig med at guerillastyrker under ledelse af Ernesto 'Che' Guevara og Camilo Cienfuegos nærmer sig Havana. I løbet af blot to år er den cubanske revolution en realitet.