Et møde mellem flygtninge, indvandrere og danskere med udfordringer til flere sanser
Vil du bruge en halv lørdag sammen med andre unge på tværs af nationalitet?
Det er Dansk Flygtningehjælp og Ungdommens Røde Kors, som stiller spørgsmålet og samtidig inviterer de til at diskutere, spise og lytte til musik sammen med unge af forskellig nationalitet.
Arrangementet foregår lørdag den 29. november fra kl. 17 i Røde Kors' Kulturhus, Strandgade 100 E på Christianshavn.
Dørene åbnes kl. 17. Kl. 17.30 er der debat: Hvad betyder nationalitet og hjemland, ægteskab og forældre, religion og traditioner for unge i Danmark. Unge fortæller om livet som ung i Danmark. Efterfølende er der debat og spørgsmål.
En café holder åbent hele aftenen: Drik en kop arabisk kaffe eller the mens du lytter til levende musik fra nær og fjern - og til DJ Samer. I cafeen kan du møde unge der arbejder frivilligt med integration.
Kl. 19.00 serveres en buffet med nye oplevelser for smagsløgene.
Kl. 20.30 går bandet 'Afenginn' på scenen og fyrer op under kedlerne, som indeholder dampe fra nord og syd, som det formuleres.
Du kan bare komme. Tilmelding er ikke nødvendig. Mad og indgang er gratis mens du selv skal betale for drikkevarer.
Unge på tværs, lørdag den 29. november fra kl. 17 til 22 i Røde Kors' Kulturhus, Strandgade 100 E på Christianshavn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278