DKP´s formand Knud Jespersen (1926-77) dør kun 51 år gammel. Han er med i modstandsbevægelsen og bliver arresteret 27. marts 1945 og udsat for forhør og tortur

Efter krigen får Knud Jespersen ufaglært arbejde. I 1945 bliver han medlem af bestyrelsen i budenes og ungarbejdernes fagforening samt formand for DKU i Aalborg.
I 1949 bliver han bestyrelsesmedlem i lager- og pakhusarbejdernes fagforening, hvor han i 1953 bliver valgt som formand. Partimæssigt bliver han i 1950 formand for DKP i Nordjylland og i 1952 medlem af centralkomiteen.
I partikampen sommeren 1958 støtter Knud Jespersen opgøret mod Aksel Larsen, og på partiets 20. kongres i oktober samme år bliver han valgt til ny formand efter Aksel Larsen.
Knud Jespersens første år som formand for DKP bliver vanskelige. Først ti år senere får DKP et nyt gennembrud. Under kampagnen mod dansk medlemskab af EF 1971-72 får partiet et opsving:
Ved valget i 1973 får partiet 3,5 procent af stemmerne og får valgt seks medlemmer - heriblandt Knud Jespersen. Da Knud Jespersen dør har DKP syv mandater i Folketinget. Ved valget i 1979 ryger partiet atter ud af Folketinget.