Vi skal vinde befolkningen for et nej inden 13. juni, lyder det fra EU-modstanderne i København
Folkebevægelsen mod EU i Københavns-området går nu i offensiven med fokus på at vinde et nej til EU-grundloven og samtidig føre en lang og solid kampagne op til valget til EU-parlamentet den 13. juni næste år.
- Når valget til EU-parlamentet finder sted den 13. juni 2004 bør Folkebevægelsen mod EU stort set have vundet flertallet i befolkningen for et nej til EU-grundloven, siger Jørgen Bentzen fra Folkebevægelsens københavnsudvalg.
Udvalget vil ud til københavnerne med tre centrale budskaber om følgerne af forslaget til EU-grundlov:
* Vores danske rets- og justitssystem afgives til en 'fremmed magt', nemlig EU-parlamentet, hvor vi reelt ingen indflydelse har.
* Vores forsvar af egne vilkår lægges i en 'tilfældighedernes krukke' - vi kan bare lukke Folketinget.
* Muligheden for at opretholde det danske samfund med egne love og traditioner udelukkes helt.
Københavnsudvalget satser på at få spredt en masse eksemplarer af folderen: 'NEJ TIL EU-GRUNDLOVEN', og opfordrer medlemmer og andre aktive EU-modstandere til at deltage i uddeling af folderen følgende steder:
Rødovre: Torsdag den 4. december fra kl. 15.30 ved Rødovre Station.
København SV: Lørdag den 13. december fra kl. 11.00 ved Brugsen og Irma på Hammelstrupsvej.
Herlev: Lørdag den 13. december fra kl. 10-13 på Herlev Torv.
Valby: Fredag den 19. december fra kl. 16 på Valby Station.
København NV: Lørdag den 19. december fra kl. 17 på Lyngsie Plads ved Nørrebro Station.
Ballerup: Lørdag den 20. december fra kl. 10-13 i Centrumgaden.
Man kan også bestille foldere og selv dele ud/tage dem med på arbejdspladser, uddannelsessteder og hvor man nu færdes, oplyser Jørgen Bentzen.
Foldere bestilles hos Folkebevægelsen mod EU, telefon 3582 1800.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278