Tirsdag den 2. december kan tidligere folketingsmedlem for DKP, Villy Fuglsang, fejre et meget specielt jubilæum. Den dag har han nemlig været organiseret kommunist i 75 år.
Men er det nu noget særligt? Ja, det er det faktisk, også udover den kendsgerning, at han har været tro mod sine politiske idealer i alle disse år.
Måske er han i virkeligheden den eneste dansker, der kan fejre et sådant jubilæum? For at kunne det, skal der nemlig være en række objektive omstændigheder tilstede:
* Man skal opnå en høj levealder. Med sine 94 år er Villy Fuglsang i dag et levende eksempel på, at man ikke behøver at gå i stå fordi man kommer op i alderen. Med sin ukuelige optimisme er han fortsat aktiv kommunist, rejser rundt og holder politiske oplæg på landets højskoler og efterskoler og er i det hele taget med, der hvor tingene sker.
* Man skal melde sig ind som helt ung. Allerede som 19-årig var Villy Fuglsang klar over, at der var brug for en revolutionær bevægelse, der kunne skabe et mere retfærdigt samfund. Hans far var fodermester på flere herregårde og Villy tog selv arbejde som landarbejder, og oplevede på den måde de kummerlige leveforhold, som tyendet levede under. Derfor stod det tidligt klart for ham, at der måtte sammenhold og organisation til, for at lave om på forholdene, så han meldte sig ind det kommunistiske parti.
* Der skal være en organisation med en lang levealder. Partier opstår og forgår. De fleste af årene har Villy været medlem af DKP. Det var med rygstød i dette parti, at han i 30'erne deltog i den spanske borgerkrig som frivillig i den internationale brigade. Det var også på grund af medlemskabet af dette parti, at han i juni 1941 blev arresteret af det danske politi og interneret først i Horserød og senere i den tyske kz-lejr Stutthof. I efterkrigstiden har han repræsenteret DKP i folketinget.
I forbindelse med uroen i DKP omkring murens fald og Sovjetunionens opløsning valgte Villy Fuglsang at tilslutte sig KPiD, som en naturlig konsekvens af udviklingen i DKP, hvor man i højere grad ønskede at skabe et netværk end et egentligt revolutionært parti. Den aktuelle diskussion om samarbejdet mellem kommunister i Danmark tager Villy også del i.
* Man skal være trofast overfor sine idealer. Igennem alle 75 år har Villy Fuglsang troet på nødvendigheden af skabet et andet og mere retfærdigt samfund, og på partiet som et vigtigt redskab i denne kamp. Han har oplevet fremgang og tilbagegang, drømme og frustrationer, og han har frem for alt tilegnet sig viden. Hans egen udvikling er et levende bevis på, at man ikke behøver at blive firkantet og forstokket, fordi man nu en gang bliver gammel. Han er stadig i stand til at analysere verden, trække gerne paralleller til fortiden, men er også i stand til at give de unge visioner om en fremtid uden krig og udbytning. For ham er marxismen - leninismen ikke en facitliste, men et redskab til forståelse af samfundsudviklingen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278