Statsminister Anker Jørgensen udskriver folketingsvalg. Socialdemokratiet er i krise som følge af folkeafstemningen om indlemmelse i EF. EF-medlemskabet har delt partiet og dets vælgere

Ved valget går Socialdemokratiet tilbage fra 37,3 til 25,6 procent af stemmerne. Protestvalget er udtryk for en polarisering af det danske samfund. DKP kommer i Folketinget for første gang siden 1960 med 3,6 procent af stemmerne
Fremskridtspartiet på den yderste højrefløj, som bliver dannet i 1973 af Mogens Glistrup, får ved valget 15,9 procent. Det nydannede højresocialdemokratiske udbryderparti, Centrumsdemokraterne, som appellerer til husejerne, får 7,8 procent.
Undersøgelser viser, at en stor del af disse stemmer kommer fra Socialdemokratiet. Efter valget bliver der dannet en borgerlig mindretalsregering med Venstre (12,3 procent) som regeringsparti under Poul Hartling.
Denne regering forsøger at samle borgerskabet om en stærkere borgerlig politik, som ikke skal være afhængig af Socialdemokratiets og LO's støtte.
Hartling-regeringen, der får tilnavnet det sorte kabinet, falder i efteråret 1975 efter omfattende protester. I maj 1974 finder der omfattende strejker og demonstrationer sted mod regeringen over hele landet. I november var store dele af arbejderklassen igen mobiliseret, og bidrog dermed regeringens fald.
'Formandsinitiativet', en gruppe fagforeningsfolk med DKP i spidsen, spiller en betydelig rolle i protestbevægelsen.
Regeringsmagten overgår til en ny socialdemokratisk mindretalsregering under Anker Jørgensen.