FN´s generalforsamling vedtager menneskerettighedserklæringen. Den er siden blevet underskrevet af 185 lande

Menneskerettighedserklæringen er blevet kritiseret fra socialistiske lande og landene i Afrika for at være et ensidigt produkt af vestlig kultur og tankegang.
Menneskerettighederne består dels af politiske og civile rettigheder, som gennem årene er dem, den vestlige verden har lagt mest vægt på - for eksempel ytringsfrihed og retssikkerhed.
Derimod har de socialistiske lande fokuseret på de økonomiske og sociale rettigheder - for eksempel retten til arbejde og social tryghed.
I de senere år er et begreb som kollektive rettigheder dukket op. Her tænkes for eksempel på retten til udvikling, retten til fred og retten til rent miljø.
Her i 55-året for menneskerettighedserklæringen udtaler en af forkæmperne for den Amnesty International blandt andet:
'krigen mod terror' har den danske regering ikke alene gjort sig medansvarlig i de bomber, Som er faldet i Afghanistan og Irak. Regeringen er også med til at lægge bomber under den internationale humanitære lovgivning. De fundamentale og hårdt tilkæmpede menneskerettigheder er under beskydning'.