Den norske maler Edvard Munch vokser op i Kristiania (Oslo) , hvor familien bor en række forskellige steder. Hans mor dør af tuberkulose i 1868, efter at have sat fem børn i verden i løbet af omkring seks år, og børnene er også sygelige.

Netop kvinden, sygdom og død er gentagne temaer i hans malerier.
Selv om Munch næppe er særligt politisk interesseret, er det værd at bemærke at en skitse af hans berømte billede 'Skriget', antageligt tegnet af ham selv, pryder Social-Demokratens 1. maj nummer i 1898. Skitsen er anvendt som illustration til Nils Collet Vogts 1. maj sang 'Den var vor denne jord...'
Efter år 1900 sker der en forandring i Munchs kunst, hen imod en mere udadrettet gengivelse af mennesker og natur. I 1907 og 1908 maler han flere billeder, der tydeligt viser en fornyet interesse for arbejdernes og almindelige folks liv. Endnu tydeligere ser vi det i enkelte billeder fra 1909-10.
Mellem 1913 og 1915 laver han en ny stor komposition: 'Arbejdere på hjemvejen', hvor vi ser industriarbejderne, som trætte og udslidte strømmer ud af fabrikken.
Sin sympati for socialistiske ideer har Munch givet udtryk for mange gange, men klarest har han måske formuleret det i et brev fra 1929, til den svenske museumsmand Ragnar Hoppe:
'Mon ikke det lille format snart vil trænges tilbage. Det er med sine store rammer dog borgerlig kunst beregnet til dagligstuer. Det er en kunsthandlerkunst, og det har fået sin magt efter den borgerlige sejr i den franske revolution. Nu er det arbejdernes tid. Mon ikke kunsten atter vil blive alles eje? - og atter få sin plads i de offentlige bygninger på store vægflader'.