Frederik Dreier, dansk samfundskritiker, vokser op i et borgerligt embedsmandshjem i København. Han bliver i 1844 indskrevet ved Københavns Universitet på medicinstudiet, som han dog aldrig når at afslutte

Frederik Dreier er velorienteret om tidens politiske, ideologiske og filosofiske strømninger i Europa - blandt andet fra samtaler med de såkaldte 'Pariser-håndværkere'. Det er københavnske håndværkere, der på valsen rundt i Europa, og ikke mindst i Paris, har skaffet sig kendskab til de revolutionære ideer, som er i fremvækst.
I sit korte liv - han dør i 1853 - udgiver Frederik Dreier en række bøger og tidsskrifter, der veloplagt angriber den borgerlige nationalisme, kapitalismen og religionen.
Dreier er om noget internationalist. Han omtales tit som Danmarks første socialist, men hans politiske ideer er mere påvirket af anarkismen. Han mener således, at arbejdernes svar på kapitalismens udbytning er at de skal slutte sig sammen om for eksempel et værksted, som de så ejer i fællesskab. På den måde kan kapitalens magt brydes, og disse frie 'arbejderassociationer' overtage styringen af produktionen, mener Dreier.
Frederik Dreier er dog ikke mere anarkist, end han som en af de første i Danmark argumenterer for dannelsen af et egentligt arbejderparti. Han udarbejder endog et egentligt partiprogram, som er at finde i det ugeskrift, han grundlægger i 1852: 'Samfundets Reform'.
Frederik Dreier er en af pionererne inden for den danske arbejderbevægelse, og på mange måder forud for sin tid - han virker før der for alvor er kommet gang i industrialiseringen i Danmark. Først i år, 150-året for hans død, er hans samlede skrifter blevet udgivet. De er udkommet på C.A. Reitzels forlag.