Militærjuntaen i Tyrkiet indleder retssager mod 2000 medlemmer af det venstreorienterede fagforbund DISK. De tyrkiske generaler er i fuld med at indføre fascistisk styre, hvor fagforeningers og en række politiske partiers aktiviteter bliver forbudt
Generalerne tager magten ved et militærkup den 12. september samme år, hvor præsident Demirel bliver væltet, og general Kenan Evren overtager embedet.
Kuppet bliver retfærdiggjort ved, at kun militæret kan dæmme op for den udbredte terror, som har fundet sted. I Vesten er der udbredt opbakning til kuppet, og Vesten begrunder sin støtte med at militæret vil indføre demokratiske tilstande igen.
Terroren i Tyrkiet før 1980 er efter alt at dømme skabt af CIA og det tyrkiske hemmelige politi, MIT. I hvert fald fremmer juntaen USA-imperialismen. Tyrkiet er i den forbindelse NATO-land.
Der bliver udformet en ny aftale om USA's militærbaser i landet, og Tyrkiet begynder at modtage en million dollars årligt i leje for disse.
I 1983 bliver der vedtaget en ny forfatning, og der bliver indledt en politisk åbning, der først og fremmest har til formål at berolige de vesteuropæiske kritikere. Den nye regering sætter sig som mål, at blive optaget i EF.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278