Hans Scherfig, forfatter, billedkunstner og kommunist, bliver i 1924 student fra Metropolitanskolen og begynder at læse zoologi, men efter sin første maleriudstilling i 1928 opgiver han studierne. Efter tre år på universitetet forsøger han første gang at melde sig ind i DKP. Men partisekretær Arne Munch-Petersen mener dog ikke, det er noget for den unge Scherfig

Det er i Universitetets frokoststue - Kannibalen - at han møder kommunismen i form af Broby Johansen, Carl Madsen, Kai Moltke og Jens August Schade.
Sin debutudstilling holder han i Studentersamfundets lokaler på Vester Boulevard i 1928. Samme efterår deltager han i Kunstnernes Efterårsudstilling og i 1929 holder han atter en særudstilling.
Samme år rejser han til New York. Her får han anskuelighedsundervisning i kapitalisme - midt under verdenskrisens udfoldelse. Indtrykkene ændrer hans udtryksform i maleriet. Den lette humor bliver erstattet af satiren.
Han bevæger sig i en stadig mere bevidst kommunistisk retning. Fra midten af 1931 begynder han at tegne til DKP-avisen, Arbejderbladet, og til demonstrationer tegner karrikaturer af Stauning og politifolk. Han bliver medlem af DKP i 1932 på anbefaling af Carl Madsen.
For at skaffe til dagen og vejen koncentrerer han sig derfor i stigende grad om skriveriet. I starten af 30'erne lever han af at skrive noveller og artikler til ugebladet Ude og Hjemme, men det viser sig hurtigt, at hans force ligger inden for romanen.
Allerede i 33 har han på Mondes forlag fået udgivet sin første bog, en socialistisk børnebog 'Hvad lærer vi i skolen?'.
Derefter følger en række romaner, som står for noget af det ypperste i dansk litteratur: 'Den forsvundne fuldmægtig', 'Det forsømte forår' - som begge er blevet filmatiserede - 'Idealister', ' Den fortabte abe', 'Scorpionen' og ikke mindst 'Frydenholm'.
Helt frem til sin død i 1979 er han aktiv som skribent, maler og debattør.