18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

VESTSJÆLLAND - Kommunisternes syn på verdenssituationen

VESTSJÆLLAND - Kommunisternes syn på verdenssituationen

Tirsdag, 13. januar, 2004, 00:00:00

Seminar: Når pengemagten får lov til at sætte den internationale dagsorden

Lørdag den 24. januar inviterer de tre kommunistiske partier til debat om 'kommunisternes syn på verdenssituationen'.
Seminaret foregår hos SiD i Sorø, Rådghusvej 4, Sorø fra kl. 13 til 17.
Der er gratis adgang og alle interesserede er velkomne.
Der bliver oplæg ved Henrik Stamer Hedin fra DKP, som taler om globalisering, transnationale monopoler og indbyggede modsætninger i kapitalismen.
Jørgen Petersen fra DKP/ML om den nye verdensorden, Bush-doktrinen og USA's krige.
Line Nonboe fra KPiD, hvis oplæg handler om kommunisternes opgaver set i et internationalt perspektiv.
Efter oplæg og kaffepause er der afsat god tid til debat, fremgår det af programmet.
De tre partier har sat enhed på dagsordenen og partiernes afdelinger i Vestsjælland har besluttet et tættere samarbejde. Partierne har allerede taget de første skridt blandt andet med et fælles støttearrangement for de tre aviser, Dagbladet Arbejderen, Skub og Kommunist.
På dette mødet den 24. januar har vi valgt at se nærmere på den internationale situation. Alle medier kan berette om globalisering, frihandelsaftaler og krige, som om der er tale om den rene narturlov, skriver arrangørerne. Der tales om den nye verdenorden, de gode mod de onde. Demokrati mod diktatur.
Men holder det ved en nærmere analyse, lyder spørgsmålet, som antyder, at det vil seminaret nok sætte et par store spørgsmålstegn ved.
Arrangørerne opfordrer i særlig grad alle nuværende og tidligere kommunister til at møde op, men understreger, at alle interesserede er velkomne.
Af praktiske hensyn; plads, kaffe etc. bedes man tilmelde sig senest onsdag den 21. januar til:
Anker Schjerning på telefon 5852 8355 - email: anker.schjerning@skolekom.dk
Stephen Gent på telefon 3874 1056 - email: gent@c.dk
Niels Winther på telefon 5850 5063 - email: nw@e-mail.dk

Seminar lørdag den 24. januar kl. 13-17 hos SiD Sorø, Rudhusvej 4 i Sorø. Tilmelding senest onsdag den 21. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder