Mens USA besættelse af Irak kan udvikle sig til en ny Vietnamkrig vil det være nyttigt at opsummere nogle erfaringer fra datidens Vietnambevægelse
Flere og flere forestiller sig i denne tid, at krigen mod Irak og besættelsen kan udvikle sig ligesom Vietnamkrigen gjorde i 1960'erne frem til USA's nederlag i 1975.
Der er mange af nutiden krigsmodstandere og politisk aktive, som ikke har en personlig erindring om Vietnam-krigen og om den globale og danske modstand mod USA's krig i Indokina.
På den baggrund er det interessant, at et par af de gamle aktivister fra Vietnam-bevægelsen har udsendt et nyt hefte om 'Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75. Det illustrerede hefte på 32 sider er skrevet og af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud.
Den ene af forfatterne, Wilfred Gluud, viser billeder og fortæller om krigen og modstanden mod krigen ved et offentligt møde onsdag den 21. januar kl. 20.00 i Medborgerhuset, Nørre Alle 7, København N.
Her vil heftet være til salg.
De to forfattere er aktive i Dansk Vietnamesisk Forening, og heftet blev udsendt som tema i foreningens medlemsblad i december 2003.
Heftet fortæller Vietnambevægelsens historie fra den første demonstration i 1964 foran USA's ambassade i København under parolen 'USA væk fra Vietnam' til Vietnamkrigen sluttede den 30. april 1974. Der bringes mange illustrationer med fotos og plakater.
Vietnambevægelsen var først og fremmest kendt for de mange store og mindre demonstrationer, marcher, indsamlingskampagner og tribunaler med afsløringer af USA's krigsforbrydelser.
Mediernes dækning af Vietnamkrigen medførte, at mange almindelige danskere knyttede følelsesmæssige bånd til det asiatiske folk på den anden side af jorden, som blev bombet og ødelagt af USA. Verdens mægtigste stormagt USA måtte se sig besejret af en befrielsesbevægelse og en lille socialistisk stat i et af verdens fattigste lande, noterer forfatterne i en præsentation af heftet. De fortsætter:
Det største historiske resultat for Vietnambevægelsen var ubetingt at skabe en så bred modstand mod Vietnamkrigen og hos mange mennesker en politisk bevidsthed om USA's imperialistiske interesse, som lå bag krigen.
Der er mere Vietnam på programmet når foreningen inviterer til Vietnamesisk Kulturdag lørdag den 6. marts fra kl. 10-16 på Rysensteens Gymnasium, Tietgansgade 74, København V.
Offentligt møde om Vietnamkrigens historie onsdag den 21. januar kl. 20.00 i Medborgerhuset Nørre Alle 7, Købenahvn N
Heftet 'Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75' koster 40 kr. + forsendelse. Bestilles hos Dansk Vietnamesisk Forening, Nattergalevej 6,1. 2400 Købenahvn NV. Telefon 3886 0701.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278