Den grønslandske befolkning går til folkeafstemning og stemmer ja til hjemmestyre. 70 procent stemmer ja, 26 procent stemmer nej, mens fire procent af stemmerne er blanke eller ugyldige. Stemmeprocenten er 63 procent.

Efter folkeafstemningen og det første valg til det nye landsting den 4. april samme år begynder den proces, som indebærer en langsom overførsel af politisk ansvar og kompetance fra danske til grønlandske myndigheder.
At det bliver en langsom proces, skyldes det kommissionsarbejde, der ligger forud for indførelsen af det grønlandske hjemmestyre.
For det første sidder der danskere med ved bordet, som varetager danske interesser, herunder ejendomsforholdet til de grønlandske råstoffer. For det andet er de grønlandske partier blandt andet uenige om, hvor stor tilknytningen til Danmark skal være, og hvor meget Danmark skal have indflydelse på den sociale og økonomiske udvikling i Grønland.
Derfor får valget til det første landsting stor betydning for, hvor meget selvstyre, hjemmestyret egentlig vil få.
Valgets udfald gør, at Siumut og venstrefløjspartierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Sulisartut Partiiat får flertal i landstinget. Det betyder blandt andet, at Den Kongelige Grønlandske Handel bliver nationaliseret under hjemmestyret.
Det borgerlige og liberale Atassut vil have forhalet processen henimod større selvstyre.