Et amerikansk B 52-bombefly med fire brintbomber brød i brand og styrtede ned på havisen ti kilometer ud for Thule-basen. Lasten med bomber spredes ud over isen. Stråling fra bomberne udsætter den grønlandske befolkning i nærheden for fare. De danske arbejdere og inughuit - de fanger som i 1953 bliver tvangsforflyttet fra Thule-området på grund af bygningen af Thule-basen - sættes til at rydde op efter ulykken

Efterfølgende må alle, der hjælper til ved oprydningen, igennem flere år kæmpe med danske eksperter og myndigheder for at få accepteret, at deres oversygeligheds-symptomer kan stamme fra strålingsfaren.
Thulearbejderen lider blandt andet af pinefulde hudlidelser, flere er døde af cancer og mange er blevet sterile.
Først i 1996 tilkender den danske regering Foreningen af Thule-arbejdere og inughuit erstatning på 50.000 kroner per person for 'svie og smerte' i forbindelse med oprydningen.
Erstatningen kommer først efter en høring om sagen på Christiansborg og bliver af Thule-arbejderne betragtet som et 'hold-kæft-bolsje' fra regeringens side, for at få lukket den pinlige sag.
I efteråret 2003 rejser Foreningen af Stråleramte Thule-arbejdere deres sag overfor EU-parlamentet. Nino Gemelli, der er formand for parlamentets udvalg for særlige andragender, lover at sende sagen videre til EU-kommissionen.