´Den Blodige Søndag´ er en vigtig begivenhed i den russiske revolutions historie, fordi den bliver et vendepunkt i de russiske arbejderes holdning til zaren.

100.000 demonstrerer foran Vinterpaladset i St. Petersborg for at aflevere et bønskrift til zaren, som fremstiller arbejdernes krav om bedre arbejds- og Henved 1000 demonstranter massakreres af politiet.
I indenrigsministeriet - der har ansvaret for rigets indre sikkerhed - er man udmærket klar over, at Rusland har et 'arbejderproblem', og at der kræves særlige foranstaltninger for at dæmpe uroen på fabrikkerne.
Demonstrationen ledes af præsten Gapon. Hans mål er at skabe et kristent broderskab i samarbejde med lederen af landets hemmelige polit. Men politiet mister efterhånden kontrollen over Gapons organisation, og da nogle af dens medlemmer bliver fyret fra Putilovværkerne, arrangerer han en strejke til støtte for dem.
Den udvikler sig hurtigt til en storstrejke, og i løbet af kort tid fremstår Gapon som leder af hele arbejderklassen i St. Petersborg. Overvældet af denne erkendelse får Gapon ideen om at arrangere en march til Vinterpaladset og aflevere en anmodning direkte til zaren. 'Hvis han elsker sit folk, vil han opfylde dets ydmyge ønsker'.
Den blodige søndag gør et dybt indtryk i alle lag i det russiske samfund, og der kommer protester fra universiteterne, fra bydumaerne, adelsforsamlingerne og lokale herredsråd i provinserne.
Zaren imødekommer til en vis grad den moderate og religiøse arbejderbevægelse, som stiller sig tilfreds med en såkaldt rigsduma. Den revolutionære arbejderbevægelse bliver derimod bekæmpet med hård hånd.