På lørdag kl. 15 er der premiere på Anne Marie Helgers nye cabaret-og-vrang med mening, Opsange i Hvidovre Medborgerhus.
Forestillingen handler i al korthed om at turde sige sin mening. Showet byder - med Helger Holding-koncernens egne ord - på:
* Anne Marie Helger og en til lejligheden specialfremstillet kulørt kampkrinoline i flere moduler, begået af datteren Johanne Emilie Helger Lund.
* Verbale ind- og udfald.
* Sange af både Helgersk og anden oprindelse, blandt andet den meget omdiskuterede Den danske brigades slagsang.
* Musikalske, mesterlige indslag og orkestralbedækning ved den uforlignelige Verdenstrio, bestående af Elith Nulle Nykjær, Carsten Lund og Louise Albeck.
* Et hjerteligt gensyn med den lille, bæse-farvede Connie Knudsen, utrættelig drama-elev på fru Heliums fame-skole, nu på attende semester.
* Nulle, ikke blot som musikalsk deltager, men også saftig samtalepartner i en kultkulminerende humørsnak, både med fru Helium om diverse kulturelle nedskæringer og med Connie, hvor han omsider bliver stillet til regnskab for det famøse hul i jorden.
Der er stadig billetter at få til uhørte dumping-priser: 100 kr. Billetter bestilles på tlf. 36392050 og kan afhentes i døren. Dørene åbnes en halv time før spilletid, og der er tale om unummererede pladser.
Læs mere på: www.hvidovre-kultur.dk.
Anne Marie Helger optræder lørdag den 24. januar kl. 15 i Hvidovre Medborgerhus, Hvidovrevej 280 i Hvidovre.
www.helger.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278