Fredag den 30. januar kl. 19 er der debat om EU på et offentligt møde hos SiD Anlæg og Byg, Rolfsgade 98 i Esbjerg
Det er Folkebevægelsen mod EU's komite i Esbjerg, som arrangerer mødet, og komiteen har inviteret SiD's tidligere forbundsformand Hardy Hansen til at holde oplæg.
Derfor kommer der i særlig grad fokus på EU og de faglige spørgsmål:
- Hardy Hansen er kendt som en markant fagpolitisk personlighed, med et varmt bankende socialt hjerte, og stærke meninger, ikke mindst når det drejer sig om EU og hele EU-konstruktionen, siger Hans Hansen fra Esbjerg Komiteen.
- Vi har inviteret Hardy Hansen til at fortælle om hilke konsekvenser han mener EU har for den danske fagbevægelse, den danske aftalemodel og for vores selvbestemmelse, tilføjer han.
Der er gratis adgang, og alle interesserede er velkomne - uanset om man er medlem af Folkebevægelsen mod EU og Esbjerg Komiteen eller ej.
- Kom og deltag i debatten - det er dit spørgsmål, der gør debatten ekstra interessant, lyder det fra Hans Hansen.
Debat om EU fredag den 30. januar kl. 19.00 hos SiD AB. Rolfsgade 98 (indgang fra Jyllandsgade 100) i Esbjerg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278