19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Debat om de svageste ældre

KØBENHAVN - Debat om de svageste ældre

Lørdag, 07. februar, 2004, 00:00:00

Eksperter fremlægger ny viden om ældre - og stiller op til debat med de rigtige eksperter... de ældre selv

Videncenter på Ældreområdet arrangerer debatmøde om 'De svageste ældre' i Eigtveds Pakhus torsdag den 26. februar fra kl. 13 til 16.30. Der er adgang for alle interesserede. Man skal tilmelde sig senest på mandag den 9. februar.
Ældrebefolkningen er en lige så uhomogen gruppe som alle andre aldersgrupper, så de spørgsmål, der ønskes belyst er eksempelvis: Hvem er de ressourcesvage ældre? Hvordan defineres de økonomisk, helbredsmæssigt, familiemæssigt og socialt? Hvilket indhold har de i dagliglivet, og hvilket liv har de levet inden de blev gamle? Er disse gamle ensomme? Hvad kan der gøres?
På denne måde ridser Videncenter på Ældreområdet temaerne for debatmødet op.
Den senere tid er der kommet en række ny dokumentation på området. Den vil blive præsenteret i en række oplæg på mødet:
Seniorforsker Merete Platz vil tale ud fra sin videnopsamling om økonomisk og socialt marginaliserede ældre.
Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet tager udgangspunkt i sin rapport 'Over-Danmark og Under-Danmark', som han har udsendt som led i Magtudredningen.
Kontorchef Peter Bach Mortensen fra Finansministeriet har været med til at udarbejde en rapport om 'Ældres økonomiske forhold'.
I panelet sidder også Gunvor Auken, der er socialrådgiver i SiD, folketingsmedlem Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet og økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen.
Efter oplæggene bliver der debat, og deltagerne i salen vil få lejlighed til at kommentere og stille spørgsmål.
Det er gratis at deltage i mødet. Tilmelding skal ske senest mandag den 9. februar på telefon 3940 1010 eller send en mail til mail@aeldreviden.dk

Debatmøde torsdag den 26. februar kl. 13-16.30 i Eigtveds Pakhus (lige ved Udenrigsministeriet/på amagersiden af Knippelsbro).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder