Se den interessante film - læsere af Dagbladet Arbejderen får rabat på billetten
I morgen starter visningen af filmen Commandante - Oliver Stones film med Cubas leder Fidel Castro - med et særligt arrangement.
Ved denne visning vil DR-journalisten Jørgen Laurvig indlede. Laurvig har været i Cuba 14 gange og er cubansk gift.
Det er kl. 19 i Palads Bio, Tordenskjoldsgade 21 i Århus.
Dokumentarfilmen bygger på 30 timers samtale over tre dage mellem Stone og Castro - de 30 timer er klippet ned til en film på 90 minutter, og interviewoptagelserne afveksler med levende billeder fra fortid og nutid.
De to personligheder diskuterer verdenshistoriske begivenheder fra perioden 1956 - 2002.
Stone går tæt på Fidel Castro både som politisk leder og som privatperson. Nogle af enmerne er: tortur, racisme, USA, invasionen i Svinebugten i 1961 og Missilkrisen i 1962, seksuelle mindretal, religion... og så overraskende et spørgsmål som om Fidel nogensinde har overvejet at gå til psykolog.
Commandante. Onsdag den 18. februar kl. 19 i Palads, Tordenskjoldsgade 21, Århus. Ved at henvise til Dagbladet Arbejderen får man nedsat billetpris. (50 kr. mod normalt 65).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278