Nyrup-regeringen haster et ja til dansk krigsdeltagelse i en eventuel Irak-krig igennem Folketinget. 104 stemmer for, mens 18 - alle medlemmer af SF og Enhedslisten og enkelte socialdemokrater - stemmer imod.

Konkret vil transportflyet Hercules C-130 blive sendt til Golfen. Ialt 33 soldater er blevet udvalgt til flyet. Dermed bidrager det officielle Danmark til USA's krigsforberelser over for Irak.
I oktober året inden bliver krisen mellem Irak og FN atter tilspidset. Sikkerhedsrådet truer med nye sanktioner, hvis våbeninspektørerne ikke får uhindret adgang til alle installationer for at sikre, at Irak ikke råder over faciliteter til fremstilling af kemiske og biologiske våben.
Irak afviser vedholdende tilstedeværelsen af våbeninspektører fra USA, hvilket gør Clinton-administrationens holdning endnu mere stejl. Alligevel undlader Sikkerhedsrådet i sidste ende at gribe til våben mod Irak. I marts 98 indgår FN's generalsekretær, Kofi Annan, aftaler med irakerne, der tillader fornyet våbeninspektion og mindsker spændingen.
I december 98 står USA's præsident Bill Clinton over for at blive stillet for en rigsret, og som afledningsmanøvre får han støtte fra Storbritanniens Tony Blair til at gennemføre et missilangreb på flere irakiske byer.
Fra 16. december koster 'Operation Ørkenræv' flere hundrede civile og militære irakere livet. Frankrig, Rusland og Kina, alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd kritiserer den britisk-amerikanske offensiv.