Det er fastelavn i morgen. Børnene klæder sig ud og slår katten af tønden. Fastelavn er oprindeligt en fordanskning af det tyske Fasteabend - altså fasteaften. Sydpå kaldes festen for carne vale, som let fortolket betyder ´farvel til kødet´

I gamle dage har man haft mange fastelavnslege. En af disse er fastelavnsvæddeløb. Legen går ud på at pigerne og karlene på gårdene løber om kap ud over markerne.
Det lyder ellers ret uskyldigt, men pigerne kun er iført særk (datidens underkjole) og har udslået hår. Det får en præst ved navn Pontoppidan til at betegne legen som 'syndens lokkemad', som djævlen bruger til at 'kilde den smagløse almues (bønder, red.) gane'.
I 1683 sætter Christian den Femte en stopper for munterheden og forbyder fastelavnsløb.
At slå 'katten af tønden' kommer til Danmark med hollandske indvandrere, der har bosat sig på Amager. Katten symboliserer det onde, og for at jage ondskab og ulykke på flugt, slår man katten af tønden.
Fastelavnris er også en gammel skik, der er bragt til landet udefra. Ungkarle og jomfruer siger godmorgen til hinanden ved at 'rise hinanden op', som det hedder i en østrigsk bog fra 1715. De unge slår på hinandens dyner med ris af pyntede kviste.