Hanne Reintoft fylder 70 i dag. Samtidig siger hun farvel til arbejdet i Danmarks Radio, men den samfundskritiske røst vil ikke forstumme.

Efter 28 år i Danmarks Radio er Hanne Reintoft gået på pension. Mandag var hun i æteren for sidste gang med udsendelsen 'Hvad er min ret og hvad er min pligt'.
Hanne Reintoft har været glad for arbejdet med udsendelsen, men mener tiden er inde til at stoppe nu, hvor hun fylder 70 år. Det er nødvendigt at prioritere kræfterne.
Men et farvel til Danmarks Radio betyder bestemt ikke goddag til en stille og rolig pensionisttilværelse. Tværtimod regner Hanne Reintoft med nu at få bedre tid til at skrive romaner. En beskæftigelse hun kastede sig over i slutningen af 90'erne.
- Jeg var der i mit liv hvor jeg havde brug for nye udfordringer. Det var middelalderår, hvor der kom pragtfuldt meget litteratur om middelalderen. Flere venner sagde til mig, at jeg skulle skrive en middelalderroman. Jeg spurgte min mand Knud, om han troede jeg kunne det. Ja, svarede han, men du har ikke en skid forstand på det. Det eneste svar på det var, at det måtte jeg jo så få.
Derefter kastede Hanne Reintoft sig over opgaven med sin sædvanlige stædighed og grundighed. I år 2000 kom resultatet: Strejf af nådens vinger, den første roman med Hanne Reintoft som forfatter. Tidligere har hun skrevet en lang række fagbøger og en erindringsbog er det også blevet til. Romanen foregår i årene 1199-1241.
To år efter kom den næste roman Ravns føde, her er vi tilbage i 1500-tallets Danmark med grevefejde og heksebrændinger. Begge romaner er gennemsyres af det sociale engagement, der har præget Hanne Reintoft, siden hun som ung startede på Den Sociale Højskole.
- Da jeg var igang med den sidste roman stod det klart, at jeg ikke på samme tid kunne klare både radioen og skrivning en gang til, fortæller Hanne Reintoft
Derfor tog hun beslutningen om at stoppe på Danmarks Radio.

Samfundet er så forrygende historieløst.
Vi besøger Hanne Reintoft i hjemmet på Frederiksberg for at høre mere om, hvad hun har af planer for pensionisttilværelsen.
- Jeg har kladden klar til min næste roman, den kommer til at handle om den brutale forsvenskning af Skåne og den svenske krig fra 1675-1679. Det er virkelig en historie om tvangsintegration, beretter Hanne Reintoft med stor entusiasme. Hun understreger, at der ikke er tale om en bog om Danmark contra Sverige, de to konger var lige krigsliderlige.
Denne roman har krævet endnu mere research end de to forrige, fordi Skåne nærmest er ude af Danmarkshistorien i dag.
- Og så har jeg også måtte sætte mig ind i logistik og diverse troppebevægelser, griner Hanne Reintoft.
Interessen for historie har Hanne Reintoft haft lige siden sin ungdom, men der har ikke været tid til at dyrke det før nu, hvor hun virkelig nyder at skrive sine romaner.
- Jeg synes det er vigtigt at fortælle historien. Samfundet er så forrygende historieløst. Det er synd for danskerne, at de ikke har historien med sig.
Hanne Reintoft bliver afbrudt af husets grå kat, der er opkaldt efter onkel Vanja fra den russiske forfatter Anton Tjekhovs skuespil. Vanja lader til at have en lige så stærk vilje som husets kvindelige beboer. Han insisterer på at træde på vores papirer og studere kagefadet.
Da katten er forvist til et andet rum, fortsætter Hanne Reintoft med at fortælle om sine fremtidsplaner. Hun vil gerne fortsætte med at skrive romaner og gradvist bevæge sig op til nutiden, hvis altså kræfterne holder til det.
- Jeg beholder også min brevkasse i ugebladet Søndag og vil fortsætte med at holde en del foredrag. Ellers har jeg tænkt mig at tage det roligt og få mere tid til at hygge mig med mine to børnebørn.

Et liv skal også være kamp.
Det var lidt af et tilfælde, at Hanne Reintoft i sin tid valgte at blive socialrådgiver. Hun blev chokeret over at opleve forholdene for sindssyge og åndssvage og besluttede at bruge sit liv på at forbedre forholdene for udsatte grupper.
- Og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg har haft et godt liv, der har også været modgang og møje, men et liv skal også være kamp, understreger Hanne Reintoft.
I løbet af de seneste knap 50 år har Hanne Reintoft udviklet sig til noget af en institution i dansk socialpolitik. Elsket af mange såkaldt almindelige mennesker og afskyet af mange politikere og socialforvaltninger.
Hun er klar over, at nogle vil opfatte beslutningen om at forlade Danmarks Radio som et svigt, men mener at det rigtigste er at stoppe, mens man endnu er god og magter opgaven.
Men stadigvæk vil vi kunne opleve Hanne Reintoft hudflette politikere, der tramper på de nederste i samfundet. Senest var det beskæftigelsesministeren der blev taget under behandling ved en konference som FOA afholdt.
- Det var besynderligt, at høre en liberal minister snakke om noget der minder uhyggeligt om en totalitær stat. Han vil bekæmpe sygefraværet, men skulle hellere gøre noget ved det der skaber sygdommen. Nu skal der kun gå otte dage, før den syge skal indkaldes og forhøres. Det minder om George Orwells roman 1984. Kun syg en uge så står den på overvågning.

Snakken om ældrebyrde skal hjælpe med at få afskaffet folkepensionen.
Det er helt tydeligt, at Hanne Reintoft intet har tilovers for Fogh-regeringen og dens 'noget for noget'-politik. Men på den anden side konstaterer hun, at Nyrup-regeringen har lagt op til det der sker nu og selv var skyld i, at Fogh kom til magten.
- Jeg har kun stemt socialdemokratisk en eneste gang i mit liv. Det var tilbage i 1992. Jeg var rædselslagen ved tanken om, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kom til magten, som de er nu. Men jeg har fortrudt det kryds. Socialdemokratiet og Radikale lavede selv paradigmeskiftet til tvang og kontrol.
Hanne Reintoft henviser til, at det var Nyrup-regeringen der stod bag både den nye pensionslov, som betyder at langt færre får pension, og forringelsen af efterlønnen.
- Det er den regering der er skyld i, at de mest nedslidte og de arbejdsløse får en dårligere efterløn - de får ikke noget for noget. Nyrups regering lagde op til det vi har nu, med deres illoyale socialpolitik. De fik folk til at stemme på Venstre.
Hanne Reintoft er dybt bekymret over udviklingen på den socialpolitiske front, hvor polariseringen bliver stadig større og vi ser flere og flere udstødte grupper.
- Med de nye pensionsregler får folk simpelthen ikke tilkendt førtidspension. Fogh siger, at han ikke har rørt ved overførselsindkomsterne, men han har lige skåret 720 millioner kroner i kontanthjælpen. Der bliver udvist en fantastisk råhed overfor syge, nedslidte og kontanthjælpsmodtagere.
Og der er mere på vej fra samme skuffe, advarer Hanne Reintoft og henviser til debatten om ældrebyrden og nedsættelsen af regeringens Velfærdskommission.
- Snakken om ældrebyrde er simpelthen manipulation, der skal hjælpe med at få afskaffet folkepensionen.
Hanne Reintoft reagerer på en højlydt protest fra Vanja, og rejser sig for at lukke katten ind igen, inden hun fortæller, at hun er gået med i den alternative Velfærdskommission, som Ældre Sagen har taget initiativ til. Der er brug for at tage kampen op mod de overgreb, der lige nu er i støbeskeen.

20 procent er parat til at betale mere i skat for at få forbedret velfærden
At mange af de ideer der huserer i den hjemlige debat kommer fra Bruxelles, er Hanne Reintoft ikke i tvivl om.
- De har løjet for os siden 72, selvfølgelig får vi samordnet vores socialpolitik. Vi danskere er stillet i en forfærdelig situation, når det gælder EU. Befolkningen er delt i to, men dem der er imod EU, kan kun vælge mellem to muligheder på hver sin yderfløj, Dansk Folkeparti eller Enhedslisten, når der er valg. Det er eventyrligt uforskammet, at de store partier ikke opstiller nogen EU-modstandere. Når jeg er ude og snakke med folk, spørger de, hvad de skal stemme på.
Selvom meget ser sort ud lige nu, er Hanne Reintoft ikke den der henfalder til pessimisme. Grundlæggende set er hun overbevist om, at danskerne ønsker at bevare den solidarisk finansierede velfærd.
- Mange vil også gerne have velfærden udbygget. Undersøgelser viser, at 20 procent endda er parat til at betale mere i skat for at få forbedret velfærden. Men jeg tror, at vi har et problem med en gruppe tjekkede, succesrige, vellønnede unge, der er faldet for, at det hele handler om at få succes i eget liv.
Hanne Reintoft mener, at både fagbevægelsen og venstrefløjen skal tage helt anderledes fat om problemerne, hvis de skal løses. Hun er glad for at se, at dele af fagbevægelsen, ikke mindst SiD, nu gør noget ved kontanthjælpsmodtagernes forhold, men alt for længe har fagtoppen ladet kontanthjælpsmodtagerne sejle i deres egen sø.
Og venstrefløjen skal blive meget bedre til at tage udgangspunkt i almindelige mennesker hverdag og behov, til at nå folk der hvor de er, mener hun.

Jeg opfatter stadig mig selv som kommunist og tror på socialismen.
Selv er Hanne Reintoft ikke medlem af noget politisk parti, efter at hun gik ud af DKP i 1982, efter 12 års medlemsskab. Inden da havde hun i flere perioder repræsenteret partiet i Folketinget og var også medlem af centralkomiteen fra 1973 til 1976. Udmeldelsen kom efter at manden Knud Åge Leihøj og vennen Carl Madsen var blevet ekskluderet af partiet. Utilfredsheden med partiet voksede frem over en længere periode.
- Vi havde nogle forfærdelige forhold i folketingsgruppen, der var mangel på demokrati og også kvindeundertrykkelse. Der var i det hele taget mangel på demokrati og debat i partiet. Vi måtte ikke snakke om de problemer, vi så i for eksempel DDR. Jeg kunne ikke leve med det, men jeg opfatter stadig mig selv som kommunist og tror på socialismen. Det er den eneste mulighed, hvis ikke kloden skal gå nedenom og hjem.
Det var en svær beslutning at forlade DKP, husker Hanne Reintoft.
- Vi elskede jo partiet og kammeratskabet. Siden 82 har jeg været uorganiseret, det er ikke noget jeg praler af, for jeg synes man skal organisere sig, men jeg kan ikke finde et ståsted.
Når Hanne Reintoft lægger vægt på vigtigheden af organisering, hænger det sammen med en dybt rodfæstet erkendelse af, at forandringerne i den her verden kun kan komme et sted fra, fra befolkningen selv.
Det glæder Hanne Reintoft meget, at opleve en ny generation af unge der, i modsætning til mange af dem der i dag er i 30'erne og 40'erne, er aktive i andet end det der lige vedrører dem selv.
- Det nytter ikke noget at blive mismodige, selvfølgelig sker der noget, kommer det fortrøstningsfuldt fra dagens fødselar.
- Vi er jo i den heldige situation, at det er meget let at gøre noget ved de sociale problemer herhjemme. Vi har jo verdens fjerde største bruttonationalprodukt, så der er ikke tale om uoverkommelige problemer. Det kan rettes, ikke med de nuværende politikere, men af andre, konstaterer Hanne Reintoft.

Hanne Reintoft født den 3. marts 1934.
* Uddannet som socialrådgiver i 1957. Har siden arbejdet i blandt andet foreningen Rings alkoholambulatorium, Mødrehjælpen, Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorg, Dansk Forsorgsselskab, foreningen Sindslidendes Vel og Glostrup Amtssygehus.
* Var med til at stifte den nye Mødrehjælp i 1983, daglig leder fra 1987 til 1994.
* Fra 1976 til 2004 redaktør af radioprogrammet 'Hvad er min ret og hvad er min pligt'.
* Meldte sig ind i SF i 1959. I Folketinget 1966-67 som SF'er, som VS'er 1967-68, som løsgænger 1968-69 og som DKP'er 1970-71 og igen 1973-1976. Meldte sig ud af DKP i 1982 og har siden været partiløs.
* Har udgivet en lang række fagbøger blandt andet Det kan kolde hjerner ej forstå og Den bedste forsorg i verden, erindringsbogen Et liv - manges liv samt romanerne Strejf af nådens vinge og Ravns føde.
* Har modtaget en lang række priser.
* Gift med Knud Åge Leihøj. Har sønnen Morten på 39 år og to børnebørn på henholdsvis otte og fire år.