Kjeld Abell er en fornyer i dansk teater. Han kommer fra et borgerligt akademikerhjem i Ribe og bliver student i 1919, hvorefter han læser statsvidenskab og bliver cand. polit. i 1927. Abell påvirkes i studietiden af den tyske teatertroldmand Max Reinhardt og beslutter at skabe sig en karriere indenfor teatret

Han uddanner sig til tatermaler i Paris og London i årene 1927-30. I Paris blomstrer det eksperimenterende teater, og Abell bliver påvirket af de nye strømninger, som senere overføres til de danske scener.
I sit opgør med undertrykkende mekanismer fokuserer Abell i den første fase af sit forfatterskab på den nære virkelighed med 'Melodien, der blev væk' fra 1935 og 'Eva aftjener sin Barnepligt' i 1936.
I den anden fase fokuserer han på det storpolitiske magtspil med 'Anna Sophie Hedvig' fra 1938.
I den tredje fase vender Kjeld Abell blikket indad mod det isolerede menneskes angstfyldte verden af fortrængninger og selvopgør med 'Dage på en Sky' fra 1947, 'Vetsera blomstrer ikke for enhver' fra 1950 og 'Den blå Pekingerser' fra 1954.