Klokken cirka 11.30 springer en bombe i IS, Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København. Ved eksplosionen bliver Henrik Christensen dræbt
Henrik Christensen er medlem af IS og har tidligere har været aktiv i 'Fællesinitiativet mod Racisme'.
Politiet opretter en enhed til at forestå efterforskningen. Heri indgår personale fra PET som en permanent del. Bombedrabet er aldrig opklaret.
Efter TV2's udsendelser i begyndelsen af marts 1998 dukker en ny dimension op, og diskussionen løber stadig. Ifølge TV2 skal Frede Farmand have givet PET-Århus et forvarsel om, at der i nazistiske kredse går rygter om en mulig, kommende bombesprængning i Søllerødgade.
Dette skal den nu afdøde nazist Albert Larsen have udtalt til Frede Farmand i en fortrolig samtale, som Frede Farmand hemmeligt har optaget et par måneder før bombesprængningen.
Farmand afleverer dengang båndet til Verny Thomsen fra PET-Århus, så hurtigt at han ikke når at kopiere det selv. Trods flere telefoniske rykkere, der er båndoptaget, får han aldrig båndet tilbage. PET nægter at have modtaget båndet - måske for at dække over, at PET ikke griber ind og advarer Internationale Socialister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278