20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

19. marts 1899 - Aksel Sandemose fødes

19. marts 1899 - Aksel Sandemose fødes

Fredag, 19. marts, 2004, 00:00:00

Den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose bliver født i Nykøbing Mors. an bosætter sig fra 1929 i Norge. Sandemose slår igennem med den psykologiske roman ´En flygtning krydser sit spor´ i 1930. Romanen er et stærkt angreb på smålighed og provinsialisme, og det er i denne roman, han lancerer ´janteloven´

Sandemose betragtes som en af de mest særprægede og originale digtere i nordisk litteratur i det 20. århundrede. Som typisk repræsentant for den kulturradikale intelligentsia i 1930'erne med dens angreb på den borgerlige anstændigheds falske facade, på magtmisbrug, hykleri, dobbeltmoral, fordomme, seksualtabuer og kirkeligt snæversyn, bliver Aksel Sandemose skydeskive for den konservative kritik.
Efter krigen bliver han imidlertid anerkendt - også af de borgerlige kritikere - og efterhånden kanoniseret som en af de store digtere i 'norsk' litteratur. Dette til trods for at Sandemose i modsætning til flere af sine meningsfæller fra 30'erne bevarer sin radikale profil - også i efterkrigstiden.
Af hans senere romaner skal nævnes 'Varulven' og 'Tjærehandleren'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder