Slaget på Fælleden er betegnelsen for sammenstødet mellem københavnske arbejdere, militær og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. Baggrunden er en murerstrejke, der indledes i april af 12 murersvende og 6-800 arbejdsmænd, der kræver lavere arbejdstid. Strejken er ikke blevet sat i gang af den danske afdeling af 1. Internationale, men da strejken ser ud til at ende i nederlag og dermed prestigetab for den unge arbejderbevægelse, beslutter Internationalens leder, Louis Pio at indkalde til et stort møde på Nørre Fælled
Formålet er at vise solidaritet med de strejkende og formulere arbejderbevægelsens krav, der skal stiles til kronprinsen. Som optakt til mødet skriver Pio en meget skarp artikel - Målet er fuldt - i sin avis, Socialisten. Artiklen får politiet til at forbyde mødet og arresterer bevægelsens tre ledere: Pio, Brix og Geleff.
Trods forbudet møder tusindvis af arbejdere op på Fælleden. Myndighederne sætter husarer ind for at splitte folkemængden, og i tid efter optrappes undertrykkelsen af den unge arbejderbevægelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278