02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Mød den sidste spionchef

KØBENHAVN - Mød den sidste spionchef

Onsdag, 12. maj, 2004, 00:00:00

Werner Grossmann afløste i 1986 grundlæggeren af DDR´s udenlandske efterretningsvæsen, den legendariske spionchef Markus Wolf. I dag besøger han Kapelvej 44 i København.

Den sidste Spionchef, er en erindringsbog oversat fra tysk, og skrevet af DDR's sidste spionchef, tidligere generaloberst Werner Grossmann.
Werner Grossmann beskriver i bogen, hvordan han som stor knægt i de sidste uger af krigen blev indkaldt til folkeforsvaret af Nazi-Tyskland. Han beretter om, hvordan familien måtte klare sig igennem de første vanskelige efterkrigsår, og hvordan han i 1952 blev hvervet og trænet som spionagent i den nye DDR-stat.
Derefter en beskrivelse af udviklingen af DDR's udenlandske efterretningstjeneste i den Kolde Krigs varmeste tid frem til Murens fald i 1989.
I den danske udgave har Werner Grossmann skrevet et særligt afsnit om DDR's skandinaviske spionaktiviteter. I dette afsnit kommer der nogle nye oplysninger frem, som vil vække en del opmærksomhed i de danske og nordiske medier, forlyder det.

I anledning af udgivelsen, inviterer forlaget Friis til pressemøde med Werner Grossmann i dag kl. 11.00 i Medborgerhuset, Kapelvej 44, København N. Alle er velkomne.

Den sidste Spionchef - Grossmann Werner. 248 kroner. Forlaget Friis.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. maj. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder