Sune Hundebøl har gjort et kup, mener Arbejderens interviewer Lajla Lak Rütter. Hun har under private forhold haft flere møder på tilsammen mange timer med Vibe Kramhøft. Arbejderen kan i dag som den eneste avis bringe et interview, hvor Nørrebros kommende brud fortæller om sig selv, sit møde med Sune, udviklingen i deres forhold - og tanker før lørdagens bryllup.

Politiken løb med eneretten til at interviewe Mary Donaldson. Det skyldes uden tvivl den fantastiske teknik, bestående af rent mikrofonholderi og malende dokumentariske billeder der underbygger brudeparrets kommende status.
Men Arbejderens læserne skal selvfølgelig ikke snydes. Jeg har fundet en anden brud at portrættere og taget ved lære af Politikens unikke stil på det royale stof.
Venlig hilsen Lejla Lak Rütter

af Lejla Lak Rütter
- Hej, kom inden for.
Vibe står med dej til op over begge albuer. Håret er sat op i en praktisk klemme. En travl 'værtinde', med sin yngste Andreas på omkring et år, siddende med chips i hele hovedet ved spisebordet. Vibe har en lang nederdel på, bare tæer og en uformel top.
- Sune er nok lige på trapperne, smiler Vibe og beder os om at finde os en klapstol at sidde på. Sune er hendes kommende brudgom. De skal giftes i morgen. Ind af døren kommer syv-årige Tara, Vibes datter fra et tidligere forhold. Samtalen finder sted ind imellem madlavning og bleskift. Vibe er 28 år, ved sine meningers mod og har en holdning til stort set alt.
Hun er smuk i sin udstråling, rank og lattermild. Hendes frodige barm understreger en moders omsorg. Hun ligner en lykkelig forventningsfuld brud. Hverdagsagtig, en man måske ikke vil vende sig om efter på Fifth Avenue eller Champs-Elysées. Men det bekymrer hende ikke, Vibes verden er København, Nørrebro.

Slægten
- Jeg er født og opvokset i Helsinge på Sjælland. Min mor var sekretær og min far er edb-programmør. Jeg er yngst ud af to. Vi boede i et parcelhus, og vi gik på Helsinge Realskole. Min mor døde i 1984, så min storesøster Karina og jeg er tæt knyttet. Vi har næsten født vores børn samtidig.
- Sunes forældre er pensionerede. De var tidligere forstanderpar på en efterskole i Hoven i Jylland.

Skæbnen
Sune træder ind af bagtrappedøren, i diskret Brøndby t-shirt og shorts og med en rygsæk over den ene skulder. Lidt genert og meget mere tilbageholdende end sin kommende brud. Det skulle skyldes weekendens tømmermænd. Deres øjne mødes lidt bedende, i spekulationen om hvorvidt deres første møde nu er oplevet ens. Vibe lægger ud.
- Vi mødte hinanden første gang til en fest i et kollektiv på Vesterbro. Vi var begge stive. Sune prøvede virkelig at score mig. Men jeg syntes altså, han var for dum at høre på. Men vi kyssede meget. Jeg fik hans telefonnummer. Det tager jeg ellers aldrig imod, når jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke vil ringe. Det hang i lang tid på min opslagstavle, og til sidst smed jeg det ud. Men der må have være noget alligevel, kald det bare skæbnen.
- Vi må have mødt hinanden fire-fem gange i byen, hvor jeg ikke hilste på ham, og det ligner mig ikke. Lige meget hvor pinligt det har været, så hilser jeg altid. Men altså ikke på dig.
Vibe kigger på Sune, og pludselig kommer tanken.
- Du hilste da heller ikke på mig. Sune har nikket genkendende til oplevelsen hele tiden og giver hende svaret.
- Man har jo ikke ligefrem lyst til at gøre sig umage, når den pige man har givet sit telefonnummer ikke har reageret, vel. Vibe rødmer.

Mødet
- I 2001 mødtes vi så igen til en fødselsdag. Og da jeg så Sune, tænkte jeg 'ham der skal jeg da score'. Men han stod og snakkede med en rigtig grim pige. Og til sidst efter tre forsøg tænkte jeg, at de måtte være kærester, fortæller Vibe.
Sune godter sig og kan ikke skjule sit smil.
- Men til sidst lykkedes det, og han kunne huske mig og så var det, øh... at vi forlod festen og gik på Stengade 30. Det var egentlig for at høre 80'er musik, men de spillede salsa, og det kan Sune ikke li'. Og så kom scorereplikken fra ham: 'Vil du ikke med hjem og høre Madonna musicbox, så kan vi danse der'. Vibe griner, så håret bliver slået løst.
- Hæ, hæ, vi fik aldrig danset. Han boede til leje på et værelse, hvor der kun var plads til sengen.
Sune rødmer nu og trækker sig diskret tilbage til det andet rum og tænder sin computer.
- Næste morgen sagde han til mig, at det ikke var en engangsforstilling. Jeg var ikke sådan hysterisk forelsket, nærmere en følelse af ro. Kun en gang i de følgende 14 dage fik jeg tanken 'ikke ham'. Men det var helt klart en forsvarsmekanisme. Vi mødtes 6. oktober og Tara og jeg flyttede ind hos ham i slutningen af november, 54 dage efter. Vi fik Andreas 389 dage efter.

Frieriet
- Sune kom hjem halvstiv efter, at Brøndby havde vundet pokalfinalen. Jeg sad og så Dirty Dancing med Tara. Han friede, jeg sagde ja og lagde børnene i seng.
Sune er kommet tilbage i køkkenet og ønsker at supplere.
- Faktisk ville jeg have friet 1. maj. Men det var sådan et lorte vejr, og vi går jo heller ikke i de samme demoer. Så det blev altså efter, at Brøndby bankede FC-Midtjylland. Jeg husker, at Vibe spurgte, hvorfor vi skulle giftes. Det er nok noget med, at det virker mere seriøst og ser ud til at køre meget godt. Det er ligesom noget særligt, og det skal fejres med en bryllupsfest.

Familien
- Vi lægger vægt på at dyrke vores egne interesser, og så spiser vi alle fire sammen om onsdagen. Vi sidder ikke og glor, bare fordi vi har fået børn, siger Sune. Vibe kigger hengivent på sin elskede.
- Jeg bliver aldrig træt af at se på dig, sukker Vibe og Sune smiler og svarer:
- Det er jo meget heldigt. Vi lærer hinanden at kende hen af vejen, stille og roligt, og jeg tror også, vi kan vokse sammen. Til hverdag går man jo ikke og tænker over at være mand og kone. Der er mange ting vi kan bruge hinanden til, det går ligesom op i en højere enhed, ikk? Vibe nikker.
- Vi har begge været politisk aktive, før vi fik børn. Jeg har mere været i solidaritets foreninger som Cuba-foreningen og arrangeret fester og sådan. Vores politiske veje har krydset hinanden i International Forum.
Sune supplerer:
- Jeg har været mere aktivistisk på gadeplan. Rebel, Chiapas, antifascistisk, retsgruppen, det nørrebroske miljø. Nu er det mere eller mindre slut. Jeg er en del på tidsskriftcentret og redaktør på Solidaritet. Tiden er der ikke mere.

Monarkiet
- Jeg tænder da for tv i dag, men skulle jeg noget andet, gjorde jeg det. Det er nok mine lillepige prinsessedrømme. Som at se et eventyr. Men på den anden side syntes jeg det er vildt at blive født ind i millioner. For min skyld må de gerne afskaffe monarkiet i morgen, det koster os mange millioner af vores skattekroner, der kunne bruges bedre på noget andet. Vibe trækker på skuldrene.
- Jeg kommer til at sidde med ryggen til foran computeren. Historisk set forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke skal vælge vores leder. At tage enevældet med over i et demokrati virker som symbol udemokratisk, slår Sune fast.

Brylluppet
- Vi var enige om, at det ikke skulle være kirkeligt. Og jeg kender Mikkel Warming (borgerrepræsentant fra Enhedslisten) fra de gamle Rebel-dage, så det virkede mere ægte, at han skulle gifte os, fortæller Sune, og Vibe nikker.
- Ja, og så bliver det heller ikke afbrudt. Gæsterne og os skal ikke cykle rundt i byen. Fest og vielse er i samme lokale. Vi har lejet gymnastiksalen i medborgerhuset på Kapelvej 44, og jeg har allerede brugt en formue på pynt, flere hundrede kroner, tror jeg, det løber op. Og vi har ikke fået offentligt tilskud til vores bryllupsudgifter, pointerer hun.

Drømme
Sune og Vibe drømmer om en større lejlighed. Nu bor de to voksne og to børn i en to-værelses lejlighed i Stevnsgade. Men de har også mere realistiske drømme.
- Jeg glæder mig til at have kendt Sune i 40 år. Tanken om de rejser vi skal på med familien. Det at skulle udvikle os sammen, gør du ikke også Sune. Igen kigger Vibe hengivent hen på ham.
- Mine drømme er ikke så konkrete. Men forventningen om at vi vil opleve en masse fede ting sammen med vores børn, er der selvfølgelig. Det er ligesom med lykke, for mig er lykke en fed hverdag. At få et smil på læben, når børnene slås i sengen søndag morgen. Når vi oplever noget sammen. Nogen gange er den helt oppe og ringe, men begge poler skal være der. Hvad sir' du Vibe?
- Vi er lykkelige 24 timer i døgnet, som Dan Turell siger: 'Jeg holder af hverdagen'. Jeg føler mig lykkelig i mellemzonen mellem depression og flyve på lysegrønne skyer.

Vigtige øjeblikke
- Et vigtigt øjeblik for mig var Andreas fødsel. Jeg har prøvet meget i mit liv. Dette var det vildeste, også følelsmæssigt. Perspektivet fremover, ikke kun i nuet. Jeg var meget nervøs inden. Kunne jeg nu være der? Jeg havde aldrig været med til en fødsel før. Sune kigger ventende på sin dom.
- Du var perfekt! Vibes øjne stråler.

Konge eller ej
Sune arbejder med it på Jubii.
- Jeg er ikke super højtlønnet og Vibe passer både Andreas og et andet barn i privat pasningsordning, så det kan ikke være for pengenes skyld, hun har taget mig. Han kigger bedende på Vibe, som prompte svarer:
- Vi har et ens forhold til økonomi, vi er begge kaoter og tilfredse, hvis dankortet har et par glade dage. Og hvis han havde holdt med andet end Brøndby, så tror jeg også, han havde haft en chance.
Det kommende brudepar stråler af lykke og livsglæde. Man mærker tydeligt, at de begge har bestået prøven. De er et helt almindeligt par fra arbejderklassen, der bare vil ha' hinanden. Arbejderen ønsker dem alt mulig godt i fremtiden.