02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

15. maj 1948 - Al Nakba

15. maj 1948 - Al Nakba

Lørdag, 15. maj, 2004, 00:00:00

Al Nakba er den palæstinensiske betegnelse for fordrivelsen af 800.000 palæstinensere fra Palæstina. Den 15. maj 1948 - dagen efter oprettelsen af staten Israel - er den dato, hvor palæstinenserne mindes deres katastrofale historie. Historien om deres fordrivelse fra deres jord og landsbyer, og om zionisternes bestialske massakrer på den palæstinensiske befolkning

Fra november 1947 til oprettelsen af staten Israel den 14. maj 1948 erobrer de zionistiske styrker en række områder, som ifølge FN's delingsplan skal tilfalde den palæstinensiske stat.
Den mest berygtede massakre begås i landsbyen Deir Yassin 9. april 1948 af Irgun-styrker under ledelse af Israels senere premierminister, Menahem Begin. 254 af landsbyens 400 indbyggere - blandt disse 35 gravide kvinder - bliver dræbt på de mest bestialske måder.
For palæstinenserne står denne hændelse som et symbol på zionismens terroristiske karakter. I sine memoirer skriver Begin senere, at da han efterfølgende indtager Jaffa, flygter befolkningen i panik. Omkring 400.000 palæstinensere bliver drevet ud eller flygter fra Palæstina i denne periode.
Men massakrerne på palæstinensisk ejendom og befolkning fortsætter efter oprettelsen af Israel. I perioden fra 15. maj 1948 til maj 1949 fordrives yderligere 400.000 palæstinensere fra deres land.

www.alnakba.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder