Politiet skyder mod demonstranter 18. maj 1993 kommer det efter unionsafstemningen til voldsomme optøjer på Nørrebro i København. Urolighederne kulminerer, da politiet for første gang i fredstid angriber demonstranter med pistoler

Regeringen giver sin uforbeholdne støtte til politiet, men tvinges efter internationalt og dansk pres til at efterforske af sagen.
Undersøgelsen præsenteres i starten som uvildig, men ender i skandale, da det afsløres at politiet skal undersøge sig selv.
Staten forsøger at dække over begivenhederne, og der er aldrig givet en fyldestgørende forklaring på, hvem der giver ordre til politiets skyderier, og hvad de reelle begrundelser er.
Justitsminister Erling Olsen har allerede i maj 1993 givet indtryk af, at undersøgelsen kun skal afdække 'BZ'ernes aktion'.
Statsminister Nyrup Rasmussen har allerede afsagt sin dom, da han den 19. maj frikender politiet for ethvert ansvar. Det er rigsadvokat Asbjørn Jensen, der skal stå for undersøgelsen.
I januar 1996 kritiserer Folketingets ombudsmand Asbjørn Jensens to redegørelser. I maj nedsætter et flertal i Folketinget en kommission, der skal vurdere Asbjørn Jensens redegørelser, og om der kan rejses kritik eller tiltale mod de ansvarlige i de foregående års forløb.
Kommissionens rapport kommer den 28. august 2000, og er en hvidvaskning af ministre, embedsmænd og politi. Den afdækker heller ikke de mange uopklarede spørgsmål omkring myndighedernes og politiets ageren den 18. maj.