Ho Chi Minh, født Nguyen Ai Quoc, stifter af det vietnamesiske kommunistparti og er Nordvietnams leder til sin død. Ho forlader Vietnam i 1911 som kok på en fransk båd, opholder sig både i Storbritannien og i Frankrig fra 1915 til 1923. Under Versailles-forhandlingerne i 1919 sender han en henvendelse til konferencen, hvor han kræver, at vietnameserne får samme rettigheder som franskmændene

Der kommer ikke noget svar, men Ho bliver på denne måde samlingspunktet for Vietnams nationale bevægelse for uafhængighed. Ho slutter sig til det franske kommunistparti i 1920. Fra 1923 er han aktiv i Den kommunistiske Internationale.
Ho er den ledende kraft bag dannelsen af det vietnamesiske kommunistparti i 1930. Efter oprøret i 1930 bliver Ho dømt til døden in absentia af den franske kolonimagt.
I januar 1941 vender han tilbage til Vietnam, hvor han i maj 1941 danner Viet Minh sammen med Vo Nguyen Giap og Pham Van Dong.
Efter den japanske kapitulation proklamerer Ho Vietnams uafhængighed den 2. september 1945. Han søger forgæves at nå til en aftale med Frankrig. Men Frankrig afviser vietnamesisk uafhængighed. Helt til sin død i 1969 fremstår Ho Chi Minh som den dominerende leder i Vietnams befrielseskamp.