George Bush er desperat over situationen i Irak og at meningsmålingerne ikke går op
Så nu har han lovet at rive tortur-fængslet Abu Ghraib i Baghdad ned og opføre et 'frihedens fængsel'. Som et slag i luften med troldmanden Oz' stav, vil tortur være en saga blot.
Det siges, at alle fanger vil få ret til at dyrke sport, dog ikke stangspring. Det vil ikke være tremmer for vinduerne, men stivede gardiner. Visse fanger får lov at stirre på de andre gennem gafler, lover Bush.
Han oplyser dog, at det er forbudt at have computer i cellen - sæt nu nogen sendte dem en fil.
Men heller ikke fængsels-tricket ser ud til at hjælpe på Bush' meningsmålinger.
Præsidenten er nu skredet til sidste udvej. I går sagde han under sin tale klokken 14.45 på Militærakademiet i Louisiana, at hvis ikke tilsværtningen af amerikanerne i Irak 'stoppede med det samme' ville han gå ned og kaste sig ud foran toget på Louisiana station klokken 15.00.
Mellem Linierne er chokeret over den dramatiske trussel. Det kommer så pludseligt. Verdenssamfundet må have betænkningstid. Vi må have tid til at holde George Bush på sporet.
Er der nogle læsere der ved, hvornår togene fra Louisiana går i morgen?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278