Få grønne fingre i weekenden: Hele København spirer af grønne aktiviteter i denne weekend
Mød et rigtigt miljøsvin... Sådan lyder et af de mange tilbud på Miljøfestival 2004, som Københavns Kommune netop har åbnet dørene for.
Her er nok af aktiviteter for både børn og voksne. I Brønshøj kan du hjælpe Koge Karla og Kokken Kong Knold med at finde deres økologiske grøntsager, som skumle personer har gemt.
Ovenpå jagten kan du køle af i de to havnebassiner - enten ved Havneparken på Islands Brygge eller ved Fisketorvet.
Aftenerne byder på økologisk modeshow, hvor Produktionsskoleelever indbyder til et forrygende modeshow med tøj lavet af genbrugsmaterialer.
Du kan også godt selv finde saks og tråd frem og gå på udkig på lossepladsen: I morgen går Anders Lund nemlig forrest i et 'Optog for renere gader'. Du kan eksempelvis springe på optoget fra Nørrebros Runddel klokken 16.00. Der er præmie til bedste udklædning.
Bag alle de sjove grønne aktiviteter lurer alvoren. Og dette års grønne festival sætter da også fokus på de mere end 100.000 kemikalier omgiver os i vores hverdag.
- Der er kemikalier overalt. I tøj, parfume og den mad vi spiser. Nogle siger faktisk, at vi er med i det største kemikalieeksperiment nogensinde, udtaler Miljøugens kommunikationschef, Helle Fritze.
Festivalen løber frem til søndag. Du kan læse mere om Miljøfestivalen på www.miljoefestival.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278