Det kræver politisk vilje at prioritere folkeskolen over skattelettelser til de bedst stillede danskere.

af Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelsesordfører for Enhedslisten
Efter at have besøgt otte skole på ti dage og holdt 31 møder, har OECD udsendt en rapport om den danske folkeskole. Rapporten er modtaget med vilde jubelskrig af de borgerlige skolepolitikere, der endnu engang vil indføre test og prøver for alle elever i folkeskolen.
Men de går helt galt i byen. Folkeskolens største problem er de alt for mange elever, der forlader skolen som funktionelle analfabeter, og at folkeskolen stadig fungerer som en effektiv social sorteringsmekanisme.
Hvis man indfører de mange nye og konstante test og prøver, så forstærkes sorteringen af eleverne og den sociale udstødning øges.
Rapporten fremhæver blandt andet lærernes engagement, glade elever og et stort ønske i folkeskolen om forbedringer. Rapporten anbefaler blandt andet, at der sættes mere fokus på evaluering.
Hvis evaluering handler om at blive bedre, at finde de stærke og svage sider hos den enkelte elev, den enkelte klasse og den enkelte skole, så er der ganske rigtigt brug for meget mere evaluering i folkeskolen. Børn udvikler sig jo forskelligt og i spring. Derfor er der behov for at sætte den enkelte elev i centrum. Behov for at give den enkelte elev den nødvendige støtte og de nødvendige udfordringer for hele tiden at blive bedre.
Det kræver for eksempel flere lærerressourcer, så der kan være færre elever i klasserne, eller flere timer med to lærere, så det bliver muligt at holde den enkelte i fokus.
De konstante ensartede, centralistiske test og prøver, som de borgerlige er så vilde med, har netop ikke den enkelte elev for øje, og vil bidrage til, at endnu flere elever sorteres fra i skolen.
En grundlæggende forudsætning for en god folkeskole er stadig, at rammerne er i orden. At lærerne løbende efteruddannes, at der er nye undervisningsmaterialer, at der er nok undervisningstimer, og at man ikke sidder som sild i en tønde i klasseværelserne. Men det koster penge.
Det kræver politisk vilje at prioritere folkeskolen over skattelettelser til de bedst stillede danskere. Det kræver en anden regering og en anden politik.