Søndag den 22. juni 1941 ender DKP´s legalitet. Ved tre-tiden om morgenen angriber Tyskland sammen med dets allierede Finland og Rumænien Sovjetunionen.

Tyskerne har en række krav, som betyder internering og arrestation af følgende:
'1. Af alle vaabenføre Mænd, der har sovjetrussisk Statsborgerret, 2. af alle andre sovjetrussiske Statsborgere, der mistænkes for at udøve Spionage eller Sabotage, 3. af alle statsløse Personer, der tidligere har været Statsborgere i Sovjetunionen eller det russiske Kejserrige, og som mistænkes for at udøve Spionage eller Sabotage, 4. af alle tyske, udenlandske og statsløse Kommunister 5. af alle ledende danske Kommunister, herunder ogsaa de kommunistiske Rigsdagsmænd, 6. af alle danske Kommunister, der mistænkes for at udøve Spionage og Sabotage.'
Kravene får katastrofale følger for Danmarks Kommunistiske Parti og dets knapt 6000 medlemmer.
Den 22. juni 1941 træder lov nr. 349 om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed i kraft.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Retsforbundet og Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti (nazi-partiet) kappes om at være mest anti-kommunistisk.