USA´s Kongres vedtager Taft-Hartley Act. Loven bliver indført som led i den kolde krig, som blandt andet går ud på en massiv anti-kommunistisk kampagne.

Med indførelsen af Taft-Hartley Act stiller staten en række krav som fagbevægelsen må følge, hvis den vil gøre sig håb om at få statens hjælp i lønforhandlinger med industrien.
Kraven indeholder mange svært skadelige elementer. Blandt andet bliver det forbudt for en fagorganisation at støtte andre strejkende med økonomiske midler eller solidaritetsstrejker. Delstaterne kan også forbyde fagforeningernes 'union shops' - en ordning hvor det er fagforeningerne som bestemmer, hvilke arbejdere en virksomhed skal ansætte.
Det krav, som kommer til at skade de venstreorienterede organisationer mest, er kravet om at lederne i hver enkelt fagorganisation skal sværge, at de ikke er kommunister, for at deres organisationer kan blive anerkendt.
Loven giver også staten hjemmel til at gribe ind i en konflikt ved at henvise til, at den strider mod 'landets sikkerhed'.
Bush-regeringen har så sent som 2002 brugt Taft-Hartley-loven under havnearbejderstrejken på Vestkysten ved at henvise til 'landets sikkerhed'. Jimmy Carter har også benyttet loven med samme begrundelse til at standse en omfattende kulminestrejke i 1978.