10 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Folkets Park i nye klæder

KØBENHAVN - Folkets Park i nye klæder

Lørdag, 10. juli, 2004, 00:00:00

De kommende fire lørdage vil Folkets Park på Nørrebro blive udsat for 27 kunstnere og 7 kunstarter, med projekt Open Air Gallery

Måske kender du Folkets Park på indre Nørrebro. Måske har du aldrig sat dine ben der. Måske har du været til bålaften eller koncert der, eller du kender den udefra, som et rodet vildnis fyldt med sære eksistenser. Tilbage i 1970- og 80'erne var stedet mest kendt for demonstrationer imod rydningen af 'Byggeren', som parken dengang var en del af.
Folkets Park i Københavns 'Sorte firkant' har en historie og et klientel, som man enten bliver tiltrukket eller frastødt af. Men nu vil kulturforeningen Copenhagen Live sætte fokus på stedet som andet og mere en bare et tilgroet værested.
I de sidste lørdage i juli vil foreningen forvandle det lille grønne rektangel til et sprudlende virvar af kunstneriske udtryk.
Projektets ambitioner ligger gemt i dets titel, Open Air Gallery. Med 'Open Air' er det meningen, at den provisoriske 'kunstlandsby', som udstillingen danner, skal fremstå fantasifuld og livfuld og forhåbentligt sende en inspirerende tankepil i byplanlægnings-debatten, der udspilles i og om København.

10. juli: Fernisering klokken 14-16
17. juli: udstilling og modeshow klokken 13
24. juli: udstilling og litterære kustoder klokken 13-15
31. juli: lydkunst og DJs

Udstillingen er åben alle fire dage klokken 11-18 (Parken er naturligvis åben hele tiden, men uden for disse tider pakkes udstillingsgenstande og cafeen væk)

Folkets Park, Stengade 50, Nørrebro. www.openairgallery.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jul. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder